Vidensformer og didaktisk vægtforskydning

Formålet med artiklen er at sætte fokus på :

  1. hvilke vidensformer der er helt afgørende i et gennemdigitaliseret videns- og netværkssamfund – og derfor også i skolen
  2. eksempler på didaktiske tilgange man kan anvende i sin undervisning for at bringe de forskellige vidensformer i spil
  3. hvilke IT-teknologier der kan understøtte de didaktiske tilgange.

Kort om samfund og skole

Noget af det der kendetegner vores samfund er, at forandringsprocesser og mængden af tilgængelig information udvikler sig med eksponentiel hast. Forandringsprocesser og informationstilvækst har betydning for praktisk talt alle områder af vores samfund: teknologi, kommunikation, økonomi, politik, traditioner og uddannelse. Her kan du se en youtube video, der giver et udmærket billede at den eksponentielle udvikling:

Når vores samfund udvikler sig med en sådan hast, falder “faste holdepunkter” og “endegyldige sandheder” fra hinanden. Vi kan ikke være sikre på, at det vi ved, og det vi vælger at tro på, er det rigtige i morgen. Lars Qvortrup kalder dette samfund for: det hyperkomplekse samfund.

Når grundlæggende antagelser er i opbrud og under konstant forandring, stiller det nogle helt særlige udfordringer til virksomhederne og ikke mindst til vores uddannelsessystem, der både skal levere livsduelige mennesker og effektive medarbejdere med kompetencer der sikrer, at Danmark fortsat kan klare sig på et globalt marked.

Den eksponentielle vækst i forandringsprocesser og tilgængelig information gør, at vores samfund har brug for medarbejdere, der af egen kraft er i stand til at sætte sig ind i nye sammenhænge og nye vidensområder gennem hele livet. Nogen kalder dette “livslang læring”. Industrisamfundets generiske arbejdskraft har ikke meget at gøre med den arbejdskraft, vidensamfundet efterspørger. Videnbearbejdning og innovation er i stigende grad blevet vigtige nøglebegreber. Der er brug for ”independent learners”, der gennem effektive læringsstrategier og af egen drift løbende udvikler deres kompetencer gennem hele livet, og som med internettet som platform kan samarbejde, videndele og kommunikere i skiftende ad-hoc-netværk på tværs af landegrænser.

Vidensformer

Når evnen til at producere viden, bearbejde information og innovere er blevet nogle af de vigtigste begreber i vidensamfundet, så er det interessant at se på, hvordan man tilegner sig mest mulig viden – eller med andre ord: hvordan man tilegner sig de mest effektive læringsstrategier. Modellen herunder ser på forholdet mellem effektiviteten i videnstilegnelse (output effekt), hvilken kendt didaktisk tilgang man kan arbejde med, og hvilke IT-teknologier der understøtter disse tilgange. Modellen er interaktiv.

Kommentarer til modellen

Modellen er lavet med inspiration fra Lars Qvortrup: “Det lærende samfund” og Karsten Gynther: “Blended learning”, og du kan selv læse mere i disse bøger. Modellen er kun en “model”, og der er selvfølgelig glidende og overlappende overgange mellem vidensformerne, de didaktiske tilgange og de IT-teknologiske eksempler (det kommer meget an på, hvordan teknologierne anvendes).

Didaktisk vægtforskydning

Det er også vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen af vidensformerne, der er bedre eller mere rigtige end andre. De er blot forskellige, og man kan ikke udvikle kompetencer, med mindre man ved noget om noget (kvalifikationer), og det er også svært at udvikle kreativitet, med mindre man besidder kompetencer.

MEN – vil vi arbejde frem mod, at eleverne udvikler sig til “independent learners”, er det vigtigt, at vi i høj grad planlægger en elevcentreret undervisning, hvor eleverne har mulighed for at udvikle effektive læringsstrategier. Og det gør de altså bedst, hvis de selv producerer, eksperimenterer, undersøger, samarbejder, netværker, videndeler og kommunikerer i projekt- og problembaserede undervisningsforløb. Med andre ord: er primære drivkræfter for deres egen læring. Det er netop i faciliteringen af ovenstående, at web 2.0-medier indeholder et enormt potentiale.

Derfor er vores pointe, at selv om alle vidensformerne er vigtige, så må der ske en “didaktisk vægtforskydning” mod mere refleksive læringsformer (2. og 3. ordens vidensformer), hvor undervisere tilrettelægger forløb med stor vægt på disse vidensformer. I blogindlægget “The 70/30 principle: rebalancing the learning equation” foreslås følgende:

  • I 70 % af undervisningstiden er det eleverne, der har ordet – underviseren har ordet i 30 % af tiden.
  • Undervisere bruger 70 % af forberedelsestiden på at overveje, hvordan de vil undervise (organisation, arbejdsformer m.m.), og 30 % af tiden bruges på, hvad de skal undervise i.
  • Eleverne bruger 70 % af undervisningstiden på at bringe viden i spil og 30 % af tiden på at blive undervist.
“The Flipped Classroom”  er også en måde at skabe mere plads til at prioritere 2. og 3. ordens vidensformer i skolen. Her erstatter 1. ordens vidensform (direkte læringsstimuli) de traditionelle lektier (løse opgaver, skrive opgaver, løse problemer m.m.)  – f.eks. ved at lade eleverne se og kommentere på faglige videoer og læreroplæg hjemme.
Her til slut et interview med den anerkendte forfatter og ekspert i kreativitet Ken Robinson om hans syn på uddannelsessystemer generelt.

Ovenstående tanker om didaktisk vægtforskydning mod mere refleksive læringsformer har stor betydning for lærer-/elevroller – hvilken rolle skal underviseren have, når hun ikke er den, der primært formidler viden?

Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent og lærer med arbejdsområde inden for læringsteknologi.

You may also like...

6 Responses

  1. Helle Wiedenbein siger:

    Artiklen: Vidensformer og didaktisk vægtforskydning gav stof til eftertanke. Jeg kan ikke være uenig i artiklens indhold, men synes der er meget fokus på hvordan IT skal ind i undervisningen, og selvfølgelig skal det det, men der skal være en basisviden, kompetencer der er grundlaget. og det grundlag er ofte oplagt at lære i fælles klasseundervisning, og gennem diskussioner med klassekammerater. Her læres også at lytte og give en empatisk feed back, og tolerance for andres holdning, og måske manglende viden om et emne.
    I sprogskolen oplever jeg behovet for at kursisterne lærer at lære på dansk, og som vi synes man skal lære i Danmark. Kursisterne kommer med hver deres forventning til det at lære, og da læringsforventningerne er forskellige, fordi skole og undervisningsformerne er forskellige i forskellige dele af verden, er det ind imellem lidt af en opgave. Vi vil gerne have kursisterne lærer at lære, og bliver gode til at bruge forskellige IT muligheder, alt efter hvad de arbejder med, ligger der ofte en stor opgave der. Denne artikel var en vitaminindsprøjtning til at fortsætte med at presse på, med implementering af IT i undervisningen, selvom modstanden hos nogle kursistgrupper er stor ind imellem.

  2. Casper Albertsen siger:

    Hej Ture

    Det slog mig pludselig at I ikke har den 4. ordens videns med, hvordan kan det være?

  1. 6. januar 2016

    […] En ting er sikkert: Vidensområdet “teknologisk, pædagogisk viden” forsvinder ikke igen – og det bliver i stigende grad relevant at beherske for at kunne levere undervisning, der udruster eleverne med afgørende læringskompetencer i det 21. århundredes gennemdigitaliserede og globale videnssamfund. Læs mere om disse læringskompetencer i denne artikel. […]

  2. 6. januar 2016

    […] artiklen “Vidensformer og didaktisk vægtforskydning” gennemgår vi, hvilke vidensformer der er afgørende at udvikle i et gennemdigitaliseret, globalt […]

  3. 6. januar 2016

    […] Er målet fx, at eleverne skal kunne de små tabeller, kan der vælges en læringsform med direkte læringsstimuli, hvor eleven træner og automatiserer gennem et digitalt træningsprogram. Her er tale om en kvalifikation eller en vidensform af 1. orden jf artiklen: Vidensformer og didaktisk vægtforskydning. […]

  4. 6. januar 2016

    […] Når området “Kompetencer i innovation og læring” (sammen med de andre kompetencer) ligger over fagenes indhold (det grønne område), så er det for at pointere, at disse kompetencer ikke er noget der skal læres adskilt fra fagenes indhold. Det er netop i selve tilgangen til det faglige indhold – altså måden man arbejder med fagenes indhold på, på tværs af fag og mellem fag – at eleverne skal have masser af muligheder for at udvikle kompetencer i de 4 K’er. Det har stor betydning for didaktikken. Det kan du bl.a. læse mere om i artiklen : Vidensformer og didaktisk vægtforskydning […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *