Metakommunikerende artefakter??

spsm540-300x300“Metakommunikerende artefakter” er en en lidt (for) kryptisk betegnelse for, at eleverne, ud over at lave et produkt, som herefter evalueres eller bedømmes, også laver et produkt (en artefakt), der fortæller (kommunikerer) noget om selve arbejdsprocessen og de ressourcer, eleverne har anvendt. Begge dele – “produkt” og “metakommunikerende artefakt” – indgår i den afsluttende (summative) evaluering af elevernes arbejde. At lave metakommunikerende produkter i forløb, hvor eleverne selv søger information, netværker og agerer som “didaktiske designere” (se artiklen: Eleverne som didaktiske designere…), består af mere end blot en traditionel litteraturliste og kildehenvisninger.

Under udarbejdelsen af deres opgaver indgår eleverne i en række aktiviteter – det man kunne kalde “web 2.0 praksisformer”. Dette kunne være:

  • at søge og bearbejde information på nettet
  • at træffe selvstændige valg om læremidler – samt didaktisere disse
  • at vælge arbejdsformer, udtryksformer samt teknologier, der understøtter disse valg
  • at kopiere og viderebearbejde billeder, tekst og andre medier
  • at kommunikere i og udgive på forskellige netplatforme

Digitale kompetencer

At have digitale kompetencer, består bl.a. i kritisk og reflekteret at kunne håndtere ovenstående web 2.0 praksisformer, og det er særdeles vigtigt i forhold til videnssamfundets kompetencekrav. Med eleverne som selvstændige “meddidaktikere” er det i stigende grad blevet vigtigt, at eleverne forholder sig til egen læreproces og de valg, de træffer undervejs. Undersøgelser viser, at eleverne meget ofte er langt fra hverken kritiske eller reflekterende, når det drejer som om at indgå i disse aktiviteter.

Underviserens rolle som læringsvejleder er bl.a. at sikre, at eleverne forholder sig til og bliver bevidstgjort om deres ressourcestrategier for at udvikle stærke digitale kompetencer og effektive læringsstrategier. Her kan det, at eleverne laver et understøttende “produkt om processen”, være en god måde at sikre, at både produkt og proces bliver evalueret og tillagt værdi.

Her bringer vi til inspiration en oversigt over, hvad et sådant metakommunikerende produkt kunne indeholde i en web 2.0 kontekst:

1) Anvendelse af information

  • Hvordan har I undersøgt, om de informationer, I har fundet på nettet, er korrekte?
  • Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt?
  • Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige?

2) Valg af ressourcer

  • Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt?
  • Hvilke værktøjer har I anvendt til at understøtte samarbejdet?
  • Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til? Og hvad har I brugt ressourcerne fra nettet til?

3) Brug af remix

  • Hvilke dele af jeres produkt er produceret helt fra bunden?
  • Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret ind i produktet?
  • Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder?

(Inspireret af: Didaktik 2.0, red. Karsten Gynther, 2010)
Et sådant metakommunikerende produkt handler netop om processen og de valg, der træffes undervejs, og derfor giver det god mening, at eleverne også udarbejder dette produkt løbende. På den måde kan underviseren nemlig anvende det metakommunikerende produkt i den løbende formative evaluering med henblik på at støtte og udfordre elevernes læreproces. Læs mere om stilladsering, læringsloops og formativ/summativ evaluering i artiklen : “Didaktik 2.0 – undervisningsloops

På hvilken form?

Et metakommunikerende produkt kan se ud på mange forskellige måder og spænde lige fra supplerende mundtlige redegørelser til selvstændige skriftlige produkter. Vi taler dog for at udnytte web 2.0 teknologier som blogs, wikis, e-porteføljer, sociale og kollaborative nettjenester m.m., fordi der her er mulighed for at indgå i dialog om elevernes ressourcestrategier samt fastholde refleksioner over elevernes valg og argumentation. Samtidig muliggør disse værktøjer, at læreren har adgang til den løbende udarbejdelse af de metakommunikerende produkter med henblik på at stilladsere og udfordre elevernes læreproces. Herunder et kort udpluk af kollaborative netressourcer til inspiration:

  • Google Docs – kollaborativ kontorpakke med let adgang til deling, diskussion, kommentarer m.m
  • Wikispaces – Rigtig gode muligheder for at oprette projektgrupper til eleverne med stærke kommenterings- og diskussionsfaciliteter
  • Hackpad – Helt simpel, men effektiv realtime wiki med mulighed for at oprette projekter undervejs
  • Kidblog – Eleverne kan i grupper tagge deres indlæg indeholdende overvejelser om metakommunikerende artefakter, så de er lette at finde og kommentere på
  • Livebinders – Ud over at eleverne selv kan lave websider, kan de også fastholde de netressourcer, de har anvendt, samt kommentere dem
  • Diigo – Eleverne kan highlighte afsnit, billeder m.m. på websider, lave kommentarer direkte på websiderne med stick-it notes samt diskutere ressourcerne. De annoterede sider kan deles og kommenteres

Ovenstående beskrivelser og opstilling er kun inspiration til at arbejde med metakommunikerende produkter, og vi vil meget gerne høre din mening. Hvilke refleksioner mener du er vigtige at inddrage, når eleverne udarbejder “produkter om produkter”?

Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent og lærer med arbejdsområde inden for læringsteknologi.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *