TPACK – teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden

Artiklen beskriver en model, der kaster lys over 3 grundlæggende vidensområder, undervisere må beherske for succesfuldt at kunne integrere teknologi i undervisningen. Det pointeres, hvor der ligger et uforløst potentiale i web 2.0 som læringsteknologi og der gives eksempler på, hvordan undervisere kan erobre vidensområdet: teknologisk, pædagogisk viden.

Hvad er TPACK?

TPACK står for Technological, Pedagogical And Content Knowledge. I præsentationen af modellen har vi valgt den danske oversættelse : TPFV.

Teknologisk,
Pædagogisk,
Fagfaglig,
Viden

  • Teknologi – læringsteknologier bredt: f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m.
  • Pædagogik (og didaktik) – viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Fagfaglig – Viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder.

model-15402
Tidssvarende undervisning i det 21. århundrede kræver, at underviseren besidder teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden. De 3 vidensområder er alle lige vigtige. Det betyder, at når underviseren skal inddrage IT/teknologi i sin undervisning, er det selvfølgelig ikke nok at have viden om teknologi. Viden om selve teknologien udgør kun ⅓ af den vidensum, der kræves for en succesfuld implementering af læringsteknologi. At implementere teknologi “succesfuldt” betyder, at eleverne rent faktisk lærer mere, og at eleverne udvikler nogle af de læringskompetencer, der er af afgørende betydning i det 21. århundrede.

Derfor er pædagogisk/didaktisk og fagfagligt knalddygtige, “analoge” undervisere særdeles godt rustede i forhold til at implementere teknologi succesfuldt – hvis de vel at mærke erobrer det sidste vidensområde og forstår, hvilket potentiale dette område indeholder i forhold til både pædagogik og fagfaglighed. Det vil vi vende tilbage til.

[quote]”…it’s not the tech, it’s the teach!”, Davis Muir, EdCompBlog[/quote]

Hermed understreget, at de 3 vidensområder: teknologi, pædagogik og fagfaglighed selvfølgelig ikke skal ses hver for sig, men som en kompleks, komplementær størrelse. Vi lader modellen “smelte” sammen for at fokusere på nogle af vidensområdernes snitflader:

 

model2540

Kort gennemgang

Her en kort gennemgang af modellens 4 snitflader: PFV, TFV, TPV og TPFV:

TFV – teknologisk, fagfaglig viden er viden om, hvordan fagligt indhold kan ændres og repræsenteres, når det digitaliseres. Viden om hvad f.eks. dynamiske fagprogrammer, hypertekster, simulationer og multimodale tekster gør ved indholdet. Undervisere skal ikke blot have viden om fagets indhold, men også viden om hvordan teknologi kan skabe nye måder at undervise i, bearbejde og repræsentere et givent indhold.

Eksempel:
Viden om hvordan programmet “geogebra” i matematik kan bruges til at forstå ligningsløsning på helt nye måder, hvor eleverne eksperimenterer med og reflekterer over egne, selvstændige, visuelle løsningsforslag og bevisførelser. Eller viden om at tjenesten “soundcloud” installeret på elevernes smartphones, kan være med til at forbedre elevernes aktive ordforråd og udtale i engelsk, fordi deres sproglige opmærksomhed skærpes, når de hører sig selv, og fordi de har mulighed for at genhøre deres indspilninger.

PFV – pædagogisk, fagfaglig viden er viden om, hvilke undervisningstilgange og strategier der passer bedst til indholdet. Det er er også viden om pædagogiske og didaktiske teoriers anvendelighed i forhold til indhold, viden om elevernes forudsætninger, viden om hvad der ofte er svært at lære, viden om hvordan indholdet skal struktureres m.m.

TPV – teknologisk pædagogisk viden – viden om hvordan teknologi kan understøtte pædagogiske og didaktiske modeller. Viden om hvordan teknologi kan kvalificere forskellige arbejdsformer, kollaborative læringsscenarier, videndeling, projekt- og procesorienteret læring og fremme elevernes refleksion over egen læreproces.

Eksempel:
Viden om hvordan sociale, kollaborative og kommunikative værktøjer som f.eks. Google docs, Springpad, Twitter, Edistorm, Kidblog og Diigo kan kvalificere en projektpædagogik i forhold til at skabe rum for kommunikation og samarbejde på tværs af landegrænser og facilitere elevernes refleksion over egen læring.

TPFV – teknologisk, pædagogisk, fagfaglig viden. I hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Succesfuld integration af teknologi foregår her.

Kommentarer til modellen

Jeg oplever mange undervisere, der behersker pædagogisk, teknologisk fagfaglig viden (PFV+TFV). De er knalddygtige undervisere og bruger primært IT til at lade eleverne arbejde med fagets indhold på spændende måder. De er altid på jagt efter “et godt link”, som de kan bruge til at lade eleverne arbejde med indholdet på nye, motiverende måder. Det er der slet ikke noget i vejen med – tværtimod! Det har helt sikkert motiveret mange elever og givet dem lyst til at arbejde med fagets indhold.

Problemet er, at mange undervisere ikke behersker eller forstår, hvordan de kan udnytte de nye digitale teknologier med henblik på at åbne op for læringspotentialet i snitfladen: pædagogisk, teknologisk viden. Derfor implementeres IT ofte ind i en traditionel undervisningsform, hvor det der er i fokus er nye, digitale måder at arbejde med det samme indhold på. Jeg vil hævde, at den IT der ofte implementeres ikke har grundlæggende indflydelse på nye læringsformer, elevernes refleksion og læreproces. Undervisningen er grundlæggende “på samme” opskrift, blot med nye eksotiske varianter af råstofferne (indholdet). Dette er en meget generel betragtning, og selvfølgelig gør det sig ikke gældende alle steder.

Jeg mener, at det netop er i forståelsen af samspillet mellem teknologi og pædagogik/didaktik, at det helt store læringspotentiale ligger i forhold til f.eks. web 2.0 som læringsteknologi og i forhold til elevernes digitale dannelse. Det er uheldigvis i lige præcis denne kategori, at IT på mange folkeskoler og uddannelsesinstitutioner ikke er slået igennem. Jeg oplever, at viden om hvordan IT kan kvalificere og udvikle elevernes refleksion over læreprocessen, og viden om hvordan IT kan løfte samarbejds-, videndelings- og kommunikationsprocesser i projekt- og problembaserede forløb, ikke er særligt udbredt.

Fra primært “programmer” til “programmer og processer”

Teknologi i undervisningen har gennem mange år været betragtet som nogle “programmer”, der kan levere indhold på nye måder, eller “programmer” der kan lade eleverne bearbejde og skabe indhold digitalt. Jeg tror, det er vigtigt, at IT i langt højere grad også spiller en rolle i forhold til at kvalificere de “processer”, der er knyttet til elevernes læring og undervisningens form. Overvejelser vedrørende dette kan du bl.a. læse mere om i artiklen: “SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?”

At erobre det sidste vidensområde

At have teknologisk/pædagogisk viden er ikke noget, man får uden at gøre en indsats selv. Vidensområdet ligger ud over (men spiller sammen med) fagets indhold og fagdidaktik, og at erobre dette vidensområde kræver, at man ser det som en lige så vigtig del af ens kontinuerlige, professionelle udvikling og faglige opdatering som områderne “teknologisk, fagfaglig viden” og “pædagogisk, fagfaglig viden”.

En ting er sikkert: Vidensområdet “teknologisk, pædagogisk viden” forsvinder ikke igen – og det bliver i stigende grad relevant at beherske for at kunne levere undervisning, der udruster eleverne med afgørende læringskompetencer i det 21. århundredes gennemdigitaliserede og globale videnssamfund. Læs mere om disse læringskompetencer i denne artikel.

Herunder inspiration til, hvordan undervisere kan begynde erobringen af vidensområdet: teknologisk, pædagogisk viden (TPV):

Den største risiko er ikke at risikere noget som helst.

Den bedste måde at udvikle viden om læringsteknologi er at integrere det i egen praksis. Så her til slut lige et par vigtige indspark i forhold til undervisere, der er usikre og tilbageholdende i forhold til at eksperimentere med vidensområdet: “teknologisk, pædagogisk viden”. I dette indlæg  refereres der til et oplæg af Matt Khoeler og Punya Mishra, forfatterne bag TPACK modellen, og jeg vil lige ganske kort trække  5 pointer frem.

  • Vær modig! En del undervisere er bange for at miste deres faglige autoritet og kontrol, når ny læringsteknologi skal implementeres, fordi de ikke – som ved den fagfaglige viden – er eleverne overlegne. Skab et læringsmiljø og definér lærer-/elevroller, således at elevernes uformelle kompetencer og lærerens faglighed gensidigt accepteres, værdsættes og udnyttes. Se f.eks.artiklen : “For eleverne kan jo!”, side 17 i  “IT og undervisning”, marts 2011.
  • Gjort er bedre end perfekt! Eksperimenter med læringsteknologier, som du kan se et potentiale i og vær ikke bange for, at det ikke bliver perfekt. Giv det et forsøg og bliv bedre til det næste gang. Hvis du ikke starter et sted – hvordan vil du så gøre fremskridt?
  • Vær ikke bange for at ødelægge noget! Nogle undervisere er tilbageholdende med læringsteknologier, fordi de er usikre på ,om de gør noget forkert eller ødelægger noget. Hvad er det værste, der kan ske? Vær ikke bange for at begå fejl – dem kan man faktisk lære af.
  • Den største risiko er ikke at risikere noget som helst! Snyd ikke dine elever for det 21. århundredes læringskompetencer.
  • Rejsen er altid kun 1 % begyndt! Jo mere du ved, des mere ved du også, at du ikke ved. Dette er et grundvilkår i et globaliseret videnssamfund, og det er afgørende vigtigt, at både undervisere og elever besidder kompetencer, der gør, at de kan lære igennem hele livet.
Herudover tror jeg, der ligger et stort potentiale i, at der lokalt på skolen udvikles rammer for videndeling, erfaringsudveksling, sparring og diskussion –  også når det drejer sig om snitfladerne mellem fagfaglighed, pædagogik og teknologi.

Netværk og videndeling

På nettet findes en masse fora, blogs, wikis og andre sociale tjenester, der følges af rigtig mange undervisere. Disse communities kan beskrives som lærende fællesskaber på tværs af landegrænser. I forhold til vidensområdet “teknologisk, pædagogisk viden” er der en overflod af muligheder for at blive en del af disse lærende netværk – især hvis du ikke har noget imod at læse og kommunikere på engelsk.

Deltagelse i online netværk som twitter, facebook, google+ er et godt sted at starte. Her kan du f.eks. følge ressourcerpersoner inden for området, diskutere indlæg og dele erfaringer og ressourcer. På twitter kan du søge efter etiketten – eller hashtagget – #skolechat, og herfra kan du så følge og diskutere med danske undervisere eller andre interesserede i uddannelse og læring bredt, eller du kan melde dig ind en facebook gruppe som f.eks. “Sociale medier, Pædagogik og Formidling

Har du ikke noget imod at læse og udtrykke dig på engelsk, kan en simpel google søgning med søgeord som “21st century learning” eller “technology education” være et sted at starte for at finde blogs, wikis og andre fællesskaber. som du synes er værd at følge f.eks. gennem RSS, eller du kan følge forfatterne gennem andre sociale tjenester.

På socialbookmarking tjenester som f.eks. Diigo, kan du melde dig ind i forskellige grupper, som deler links om et givent vidensområde med hinanden.

Mulighederne er mange – og det handler i høj grad om, at du over tid skaber dit eget personlige, lærende netværk. Du behøver ikke fra dag 1 skrive en hel masse på de sociale tjenester. En anerkendt og anvendt strategi, når det drejer som om at deltage i lærende fælleskaber, er, at du kan starte med at se på fra “sidelinien”, og efterhånden som du kan se, hvad andre gør, og du føler dig mere sikker ved mediet, kan du også dele dine idéer, stille spørgsmål og kommentere på andres indlæg.

Se Sacha Chua’s inspirerende præsentation (på engelsk) herunder:

Du kan også tilmelde dig Web2Beviset som, i al ydmyghed, udbydes af Center for Undervisningsmidler, og som bl.a. har fokus på at opkvalificere undervisere på det teknologiske, pædagogiske vidensområde, samt facilitere den enkeltes udvikling af lærende netværk.

Rigtig god fornøjelse med erobringen! Hold os gerne underrettet her på bloggen….

Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent og lærer med arbejdsområde inden for læringsteknologi.

You may also like...

1 Response

  1. 23. februar 2016

    […] Her finder du en kort artikel om TPACK-modellen http://laeringsteknologi.dk/367/tpack-teknologisk-paedagogisk-og-fagfaglig-viden […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *