The flipped Classroom – klasseværelset på hovedet?

Artiklen beskriver, hvad “The flipped Classroom” er, og hvordan modellen kan kvalificere udviklingen af højere ordens vidensformer hos eleverne. Der reflekteres over modellen i forhold til fagligt stærke og svage elever, og der gives en række links til værktøjer, du kan bruge for selv at komme i gang.

Oprindelse og grundtanke

“The flipped Classroom” er en model, der blev udviklet og implementeret i forskellige klasseværelser i USA i begyndelsen af 2007. Salman Kahn’s udvikling af Khan Academy, et amerikansk website indeholdende mere end 3000 faglige videopræsentationer inden for en bred fagrække og set mere end 134 millioner gange, har også haft en betydning for udbredelsen af modellen. Helt grundlæggende handler modellen om at bytte rundt på forholdet mellem hjemmearbejde (lektier) og de aktiviteter, der foregår i undervisningstiden.

Skole og lektier

I den traditionelle skole består timerne ofte af, at læreren gennemgår lektier og herefter præsenterer nyt stof for alle eleverne. I den resterende tid øver eleverne sig på det, der et blevet gennemgået. Hjemmearbejdet består oftest af at “anvende viden” dvs. øve det, der blev fortalt i skolen – f.eks. ved at løse opgaver. Kan man ikke finde ud af lektierne, er det ikke sikkert, der er hjælp at hente. Det værste der kan ske er, at lektielæsningen opleves som så frustrerende, at man til sidst helt opgiver.

I “The flipped Classroom” forbereder eleverne sig selvfølgelig også hjemmefra. Men de arbejder ikke med at “anvende viden” gennem f.eks. opgave- og problemløsningsaktiviteter. Derfor er færre elever frustrerede over lektierne. Læreren står ikke ved tavlen og fortæller, men eleverne sætter sig derimod ind i nyt stof ved f.eks. at se lærerens tavlegennemgang eller kommenterede powerpoint hjemme på video eller gennem andre distribuerende medier. Eleverne ser videoen alene eller sammen med andre over nettet. Spørgsmål til indholdet sendes til underviseren, der herefter kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de problemer, de enkelte elever oplever. Lærerens rolle ændres i undervisningstiden fra primært at være  formidler til at fungere som vejleder for de enkelte elevers læringsproces. Denne rolle kalder vi for læringsvejleder.

Vidensformer og elevcentreret læring

I artiklen “Vidensformer og didaktisk vægtforskydning” gennemgår vi, hvilke vidensformer der er afgørende at udvikle i et gennemdigitaliseret, globalt videns- og netværkssamfund. Vidensformerne har vi i en anden artikel også sammentænkt med Blooms taksonomi.

Når eleverne i “The flipped Classroom” modtager direkte læringsstimuli (1. ordens vidensform) hjemme i stedet for i undervisningstiden, skaber det plads i timerne til, at eleverne i højere grad kan udvikle højere ordens vidensformer med læreren som læringsvejleder.

Det betyder, at de læringsaktiviter der foregår i undervisningstiden har elevens (og ikke lærerens!) aktivitet i centrum.

Det betyder også, at eleverne har rig mulighed for at arbejde kollaborativt (link mangler), indgå i frugtbare praksisfællesskaber gennem autentiske projekt- og problembaserede forløb, og at undervisningstiden i det hele taget tager udgangspunkt i de enkelte elevers læreproces og udvikling af effektive læringsstrategier. Disse processer kan i høj grad kvalificeres ved at inddrage IT og i særdeleshed de sociale web 2.0-teknologiers refleksive potentialer.

Modellen – med forbehold

Der er ikke én færdig opskrift på et “flipped classroom”. Flipped classrooms findes i mange forskellige varianter. Det er meget afhængigt af, hvem man er som underviser, og hvilke elever man underviser. Det der er afgørende i forhold til implementering af modellen er, at 1. ordens vidensformer i højere grad fjernes fra undervisningstiden og erstattes af 2. og 3. ordens vidensformer. Men det er ikke nok bare at lave videoer eller andre faglige læringsstimuli til eleverne og ellers fortsætte med den undervisning, som man altid har praktiseret. Succesfuld implementering kræver fundamentale ændringer i det didaktiske design og har betydning for lærer- og elevroller og selve læringsmiljøet. Den virkelige værdi i “The flipped Classroom” ligger ikke i videoerne som sådan, men i den frihed det giver underviseren i forhold til i højere grad at kunne stilladsere den enkelte elevs aktive læreproces.

Flipped1540

 

Billedet ovenfor er designet med inspiration fra denne glimrende infographic.

“The flipped Classroom” læner sig op ad teorier om “blended learning”, og du kan læse mere i dette indlæg, der giver inspiration til, hvad du skal overveje, når “face-to-face” og virtuelle læringsformer blandes.

Herunder kan du se underviseren Aaron Sams fortælle om “The flipped Classroom”:

De fagligt svage og de fagligt stærke elever?

Sådan som jeg ser det, er problemet med lektier bl.a., at mange elever oplever lektier som trælse, og at de derfor hurtigt skal overståes. Jeg har utallige gange oplevet, at mange elever ikke magter at fordybe sig i lektier hjemme – dvs. at være den aktivt lærende. De “fisker” efter hurtige metoder/udenadslære, som de ikke rigtigt selv grundlæggende har ejerskab til for at blive hurtigt færdige. For nogle elever bliver det at “fiske efter udenadslære” (kan du ikke bare vise mig, hvordan jeg skal gøre det?) den primære læringsstrategi. Dette har selvfølgelig katastrofale følger. Ikke desto mindre oplever jeg faktisk en del elever, der – i hvert fald når det drejer sig om skolearbejde – ikke besidder nogen udpræget drivkraft for egen læring. Jeg tror ikke, disse elever bliver dygtigere af at knække halsen yderligere på at lave flere lektier, som de ikke kan finde ud af. De har brug for at blive støttet i at udvikle selvstændige læringsstrategier og for at opleve, at undervisningen relaterer til deres verden – f.eks. ved at tage udgangspunkt i autentiske problemer og projekter og ved at udnytte elevernes uformelle læringskompetencer og medievirkelighed. The flipped Classroom kunne derfor, som jeg ser det, være en ny og bedre måde at lave lektier på for elever med faglige vanskeligheder.

Men hvad med de fagligt stærkere elever, der ofte klarer lektielæsningen uden problemer? Jeg tror også denne elevgruppe vil nyde godt af “The flipped Classroom”. De får i skoletiden i højere grad mulighed for at udnytte deres kompetencer i forhold til at være selvstændigt lærende, at bearbejde viden og være kreativt skabende. De har i mindst lige så høj grad brug for en læringsvejleder som de fagligt svagere elever.

Hvordan kommer jeg i gang?

Undersøgelser viser, at i 2010 havde 91 % af alle husstande adgang til internet. Man kan kun gå ud fra, at antallet siden er steget markant, og at en højere procentsats gør sig gældende, hvis man udelukkende fokuserer på børnefamiliers adgang til internet. Der findes et utal af forskellige gratis web 2.0-tjenester og software, som du kan bruge til at producere videoer eller andre medier. Derfor er der gode muligheder for at kunne gå i gang med at vende klasseværelset på hovedet. Herunder et udpluk af tjenester/software til inspiration:

Voicethread – udgiv medier kommenteret med stemme/webcam video. Elever kan kommentere med webcam/audio/tekst.
Present.me – læg tale og webcam video på dine powerpoints/PDF filer.
ScreenR – optag din skærm (f.eks. en animation eller powerpoint) og tilføj speak.
Youtube – udgiv og redigér dine videoer på youtube.
Audioboo – audioblog. Lydoptagelser med mulighed for at eleverne kan give audio feedback.
Soundcloud – lydoptagelser. Eleverne kan kommentere direkte på lydoptagelsens tidslinie.
Educreations – lav digital tavlegennemgang med lyd. Super til smartboard, iPads – alt med touch.
Google Docs – lav præsentationer. Optag med nogle af de andre tjenester/software.
Jing (software) – skærmoptagelse. Optag f.eks. den interaktive tavle med lyd.
Audacity (software) – avanceret lydredigering.
Twitter/Facebook/Google+ – som forum for spørgsmål og diskussion.
Micromobs/TodaysMeet/Twiducate – som forum for spørgsmål og diskussion.

Fremtidens læring

The future of education will be open and distributed.David Truss, 2011

Fremtidens læring er åben og distribueret. Det betyder bl.a., at læringsressourcer er tilgængelige for alle, at læring tager udgangspunkt i, hvad den enkelte har behov for at lære, og at man ved hjælp af forskellige sociale medieteknologier kan uddanne sig uafhængigt af tid og sted – igennem hele livet. At implementere “The flipped Classroom” er et lille skridt i denne retning.

Hvilke udfordringer, begrænsninger og muligheder ser du for undervisere, når klasseværelset vendes på hovedet?

Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent og lærer med arbejdsområde inden for læringsteknologi.

You may also like...

2 Responses

  1. LIne Degn siger:

    Hej Ture
    Figuren om vidensformer og taksonomier i artiklen vil jeg meget gerne bruge i min PD opgave. Er det dig der er “forfatteren” den? Jeg kan dog ikke finde ud af hvem der har lavet den Kan kun finde frem til at det er med inspiration fra b.la. Karsten Gynter.
    Håber at du kan hjælpe mig
    Mvh Line 🙂

  1. 21. marts 2016

    […] Citat fra Læringsteknologi om Flipped Classroom: […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *