Jimdo – også som App

Jimdo

I går afholdt jeg et iPad kursus her på CFU. Jeg laver ofte et website til deltagerne i stedet for en præsentation, da det har nogle helt klare fordele ift. at inddele ressourcer i kategorier, menupunkter m.m.

For flere uger siden var jeg stødt på Jimdo som er et sted på nettet, hvor man gratis kan lave et website og tænkte, at kurset her, var en oplagt mulighed for lige at få testet Jimdo. Du kan se kursuswebsitet her:

www.ipadkursus.jimdo.com

 

iPad-site-e1423210258385

Brugervenlighed 

Disse sites findes der mange af, men særligt for Jimdo er en helt udpræget grad brugervenlighed – har kan alle virkelig være med. Det er virkelig WYSIWYG der vil noget – vælg en website skabelon, peg på et område hvor du vil tilføje indhold => vælg indholdelement. Indholdselementerne kan let rykkes rundt, kopieres, flyttes til nye sider m.m.

Eksempler på indholdselementer:

 

Image-4

Se eksempel på Jimdo side med forskellige indholdeselementer

Vil du lave nye sider eller redigere menuerne? Klik blot på navigationen:

Image-3

Apps

Der findes apps til iOS og Android, hvor det faktisk er muligt at bygge et helt website fra bunden af på rimelig fornuftig måde! Det er meget sjældent at man kan det fra en app. Der er dog langt flere muligheder for at tilføje indhold på netversionen, mens appen er en mere neddroslet udgave med mulighed for at lave tekst, overskrifter, billeder, billedgallerier m.m.

Websitet justeres automatisk til mobilvisning.

Samarbejde

Der er ikke mulighed for at invitere medforfattere til Jimdo, som man kender det fra f.eks. WordPress og Blogger, men det betyder IKKE, at man ikke kan samarbejde i Jimdo. Når du har oprettet dit Jimdo site og gerne vil have andre med, så giver du dem bare adgangskoden til dit Jimdo site. De behøver ikke oprette sig som bruger eller noget – de klikker blot login på din side, skriver adgangskoden – og så er de i gang!

Derfor er det helt utroligt nemt, at få eleverne ind på et fælles website – giv dem koden og så er de i gang. Ingen problemer!

Skriv flere på samme side – samtidigt.

Man kan sagtens være mange på samme website ad gangen. Man kan også være mange inde på samme side og tilføje indholdelementer. Dog kan flere ikke arbejde i det samme indholdselement på samme tid. Dvs. at man kan f.eks. ikke kan skrive flere i samme tekstboks på siden, men én kan godt skrive i en tekstboks, mens en anden tilføjer et overskriftselement, skriver i en anden tekstboks eller indsætter et billedgalleri – alt sammen på samme side.

Blog

Jimdo indeholder også en blogfunktion der er nem at tilpasse. Når bloggen er oprettet, vælger/opretter du bare en side du vil have til at vise indlæggene. Så tilføjer du et “blog” indholdselement – og viola!

Du kan tagge dine indlæg og f.eks. oprette en side der hedder “Karoline M”. På denne side tilføjer du så et blog indholdselement og vælger, at blogelementet kun skal vise indlæg med tagget “Karoline M”. På den måde kan hver elev have en side med deres egen blog.

Brug i undervisningen.

Synes du det kan være lidt svært at tøjle alle mulighederne i WordPress og irriterende at skulle invitere alle eleverne i Blogger? Er du frustreret over hvor svært det er at få til at se ordentligt ud i Google Sites? Eller har du bare aldrig lavet et website før og tænker at det nok er meget svært?

Så kan Jimdo måske netop være noget for dig og dine elever! Det er så simpelt, at elever fra 3-4.klasse selv kan lave de her websteder som produktform, fælles opslagsværk eller klasseblog.

Er du frustreret over skoleintras arbejdsrum? Så lav det fedeste arbejdsrum med Jimdo – det tager ikke lang tid og ser smukt ud! For mit vedkommende er det ikke sidste gang jeg laver et Jimdo site!

Hent Jimdo og se mere her:

Apps til Opgaven: Jimdo

Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent og lærer med arbejdsområde inden for læringsteknologi.

You may also like...

2 Responses

  1. Gunnar Hansen siger:

    Hej Ture
    Jeg har haft vildt meget ud af dit indlæg om Jimdo. Du har virkelig sat gang i nogle ting. Tak for det!!
    Jeg arbejder for tiden på et foredrag, hvor der ofte vil være mange, 50-100 elever tilstede, og jeg kender ikke deres navne. Hvordan kan jeg lade dem skrive spørgsmål/kommentarer til storskærmen? I det eksempel du giver forstår jeg, at eleverne bliver instrueret i at oprette en page hver, men den går jo ikke, hvis der er 100 elever. Jeg overvejer at bruge blogfunktionen, og evt lade bloggen være en del af den faste forside.
    Jeg har undersøgt et utal af websites om det interaktive klasseroom, men fælles for dem er, så vidt jeg kan se, at man skal logge ind og registrere/downloade apps. Jeg søger en løsning, hvor eleverne bare logger ind på mobilen, og så kan “aflevere” kommentar/spørgsmål.

    Endnu en gang tak for dit inspirerende indlæg. I øvrigt, i min søgen har jeg fundet Youtubes, hvor der på under en time forelægges 101 forskellige undervisningsapplikationer, en anden med 50 på 15 min. Sig til, hvis jeg skal sende links

  2. Henrik Breilev siger:

    Hej Ture.

    Websitet understøtter så vidt jeg kan se ikke dansk?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *