2:3 – Partnership for the 21st century skills.

Denne artikel er anden del af en artikelserie på 4 dele om “21st century skills”. Fik du ikke læst den første artikel? – så kan du gøre det her

P21_logow“Partnership for the 21st century skills” (herefter P21) er en sammenslutning af forskellige aktører inden for erhvervsliv, uddannelsessystem og politiske beslutningstagere i USA. P21 har sammen med tusindvis af undervisere arbejdet siden 2002 på, at identificere hvilke kompetencer der er nødvendige for vores elever at mestre i det 21.århundrede og på at udvikle overordnede modeller for, hvordan man kan støtte undervisere i, at designe undervisning, så eleverne rent faktisk erhverver sig disse kompetencer. Du kan læse mere om P21’s udviklingsprogrammer og partnere på www.p21.org

Selvom P21 tager udgangspunkt i det amerikanske skolesystem, har tankegangen bag og de udviklede modeller inspireret langt ud over USA’s grænser. Mange steder har man tilpasset eller videreudviklet P21’s modeller og tænkning, som f.eks. i det finske skolesystem, hvor man mange steder arbejder målrettet med implementering af “21st century skills”. Man skal da heller ikke google ret længe på udenlandske sider om læring, undervisning og teknologi før man støder på begrebet “21st century skills” (og lignende begreber) og hashtags som #21stcenturyskills eller #21stedchat florerer i høj grad på de sociale medier.

Herunder vil vi præsentere p21’s overordnede model som en måde at arbejde med og forstå udviklingen af “21st century skills” på. Målet er, at blive bevidst om hvilke typer af kompetencer der er fokus på og på hvilken overordnet didaktisk tænkning, der kan give eleverne mulighed for, at udvikle disse kompetencer. Modellen handler ikke om “metodikker” til at undervise med 21st century skills, men giver masser af plads og inspiration til, selv at udvikle didaktik med modellen i tankerne. Som nævnt tager denne model udgangspunkt i det amerikanske skolesystems læseplaner og kultur. De fleste elementer giver mening i en dansk skolekontekst, mens andre kan bruges som inspiration – men ikke direkte overføres til danske forhold.

(Rør eller før musen over billedet for at aktivere interaktivitet)

Om modellen

Elementerne indeholdt i “elevudbytte” og “støttesystemer” skal alle være i spil på samme tid for at sikre udviklingen af elevernes kompetencer. Det betyder bl.a. at kompetencerne ikke tænkes udviklet adskilt fra fagenes indhold, men i den måde man arbejder med fagenes indhold på.

Modellen kan ved første øjekast virke ret omfattende. Det er fordi, at modellen ikke kun er udviklet til brug for den enkelte lærer, men som overordnet model for et udviklingsarbejde for en hel skole eller kommune. “Støttestrukturerne” under regnbuen, er typisk de elementer man overordnet vil arbejde for er afstemt, for at muliggøre og kvalificere udviklingen af elevernes kompetencer – eller ”elevudbyttet”. Vi har valgt at vise modellen i sit fulde omfang, fordi støttestrukturerne – f.eks. i form af “professionel udvikling” og “bedømmelse” – kan give almindelige undervisere pejlemærke for, både hvilken didaktisk tænkning der skal bringes i spil, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man skal opdatere sine professionelle kompetencer mere generelt.

I denne artikel vil vi primært fokusere på “Elevudbytte” – altså på, hvilke kompetencer der er afgørende vigtige i det 21århundrede og på hvilke konsekvenser det får for den didaktik, der praktiseres og måden hvorpå vi bruger IT. Vi vil mere specifikt dykke ned i det kompetenceområde, der oftest forbindes med “21st century skills” nemlig kompetencer i “Innovation og Læring” – eller mere populært “de 4 K’er”. Du kan selv fordybe dig i de andre områder på www.p21.org.

De 4 K’er

4k3a500De 4K’er er kernekompetencer i 21.århundrede og er deciderede “læringskompetencer” – altså kompetencer i selve det at lære – alene og sammen med andre. I et samfund hvor eksisterende viden er i opbrud, hvor mængden af information og ny viden stiger eksponentielt og hvor konstante forandringsprocesser er et vilkår, er netop kompetencen til at selv at kunne lære nyt og selv sætte sig ind i nye vidensområder gennem hele livet helt essentielt. Kompetencer i at kunne anvende og sammensætte viden sammen med andre på nye, kreative måder med henblik på innovation, er eftertragtede i det 21.århundrede. Virksomheder der ikke forstår at tilpasse sig ændringer i omverdenen og løbende nytænke processer og produkter bukker under på det globale markede.

Når området “Kompetencer i innovation og læring” (sammen med de andre kompetencer) ligger over fagenes indhold (det grønne område), så er det for at pointere, at disse kompetencer ikke er noget der skal læres adskilt fra fagenes indhold. Det er netop i selve tilgangen til det faglige indhold – altså måden man arbejder med fagenes indhold på, på tværs af fag og mellem fag – at eleverne skal have masser af muligheder for at udvikle kompetencer i de 4 K’er. Det har stor betydning for didaktikken. Det kan du bl.a. læse mere om i artiklen : Vidensformer og didaktisk vægtforskydning

Herunder bringer vi eksempler på uddybende kompetencebeskrivelse for de 4 K’er (oversat fra www.p21.org). Du kan bruge beskrivelserne som inspiration og refleksion over, hvordan en undervisning kan se ud, hvis det primære didaktiske omdrejningspunkt bliver, at måden man arbejder med fagenes indhold på, er afgørende for om eleverne udrustes med kompetencer der matcher det 21.århundrede.

Uddybende kompetencebeskrivelser (fra p21.org):

Ræsonér effektivt

  • Brug forskellige typer af ræsonnement (induktivt, deduktivt, osv.) som en tilgange til problemløsning

Brug systemisk tænkning

  • Analysér hvordan helhedens enkeltdele interagerer med hinanden i komplekse systemer
  • Lav vurderinger og træf beslutninger Foretag effektive analyser og vurderinger af empiri, argumenter, påstånde og intentioner.
  • Analyser og vurder modstridende synspunkter
  • Skab synteser og forbindelser mellem information og argumenter.
  • Fortolk information og lav konklusioner baseret på de bedste analyser
  • Reflekter kritisk over læreproces og erfaringer

Løs problemer

  • Løs forskellige slags uvante problemstillinger på både konventionelle og innovative måder
  • Identificer og stil vigtige spørgsmål for at kaste lys over forskellige synspunkter, der leder frem til bedre løsninger

 

Tænk kreativt

  • Brug en bred vifte af idegeneringsteknikker (som f.eks. brainstorming)
  • Skab nye og bæredygtige ideer (både inkrementelle og mere radikale koncepter)
  • Udarbejd, forfin, analyser og vurder egne ideer for at forbedre og øge den kreative proces

Arbejd kreativt med andre

  • Skab, implementer og kommuniker nye ideer effektivt til andre.
  • Vær åben og lydhør over for nye og forskelligartede perspektiver; indarbejd gruppe input og feedback i arbejdet
  • Udvis originalitet og opfindsomhed i arbejdet og forstå den virkelige verdens begrænsninger i forhold til at tage nye ideer i brug
  • Se fejl som en mulighed for at lære; Kreativitet og innovation er en langsigtet, cyklisk proces som består af små succeser og hyppige fejltagelser

Implementer innovationer

  • Udfør handling på kreative ideer for at bidrage konkret og nyttigt til det område, hvor innovation vil forekomme.

Kommuniker tydeligt

  • Formuler tanker og ideer effektivt ved hjælp af mundtlige, skriftlige og nonverbale kommunikationskompetencer i forskellige former og sammenhænge
  • Brug lyttestrategier for at udlede betydning, herunder viden, værdier, holdninger og intentioner
  • Brug kommunikation til en bred vifte af formål (f.eks at informere, instruere, motivere og overtale)
  • Udnyt flere medieteknologier til kommunikation og anvend viden om hvordan man kan vurdere effektivitet og virkning
  • Kommuniker effektivt i forskellige miljøer (herunder flersprogede)

Kollaboration

  • Demonstrer evnen til at arbejde effektivt og respektfuldt med forskellige teams
  • Udvis fleksibilitet og vilje til at være hjælpsom i at indgå de nødvendige kompromiser for at opnå et fælles mål
  • Tag fælles ansvar for kollaborativt arbejde og værdsætte de individuelle bidrag fra hvert team medlem

 (For en gennemgang af begrebet “kollaboration” læs f.eks. artiklen Samarbejde, kooperation og kollaboration – forvirret?)

Kommentarer til modellen

Hvis vi vil udruste vores elever med stærke kompetencer i kreativitet, innovation, kritisk tænkning, kollaboration, problemløsning og kommunikation – ja, så skal de i skolen møde masser af muligheder for at udvikle disse kompetencer. Grundlæggende må eleverne i høj grad opleve, at de er primær drivkraft for egen læring, at der er masser af plads til initiativ, kreativitet, undersøgelser og nysgerrighed og at de møder undervisere der forstår at udfordre og fremme refleksion over egen læring og progression. Hvordan skulle de ellers kunne udvikle disse kompetencer? Det kræver endvidere fagligt knalddygtige undervisere, der har et skarpt øje på, at udnytte alle de muligheder fagenes indhold rummer for at indtænke udviklingen af 21st century skills i videst mulige omfang.

Det er en stor udfordring – og ingen tvivl om, at kompleksiteten i et 21st century klasseværelse (hvis der er behov for sådan et i traditionel forstand?) er høj. Når det pædagogiske DNA – det man som underviser “falder tilbage på” og anvender som det grundlæggende didaktiske fundament – udskiftes med et nyt, hvor alle elever ikke nødvendigvis arbejder med det samme indhold eller anvender de samme redskaber og materialer, så bliver jobbet som lærer ikke lettere. Proces-, problem og projektorienterede arbejdsformer må vægtes højt, indgå i mange forskellige og nye variationer og samtidig gå hånd i hånd med indlæringen af basale kundskaber og færdigheder. Undervisere må mestre disse arbejdsformer på et højt niveau og samtidigt holde eleverne tæt ved at stilladsere, udfordrer og kvalificere læreprocessen. Traditionelle elevroller og lærerroller må gentænkes. For verden uden for skolen er jo (hyper)kompleks – og denne kompleksitet og de kompetencer det kræver for at navigere i den, må nødvendigvis afspejles i det læringssyn og de didaktiske designs der udspiller sig i skolen. 21st century skills handler derfor også om, at et nyt didaktisk og pædagogisk DNA, der på et højt kvalitativt niveau forstår at håndterer høj grad af kompleksitet og mangfoldighed, for alvor får rodfæste i skolens indre.

Inspiration til at udvikle en sådan didaktik, kan du bl.a. læse mere om her på læringsteknologi.dk under punktet “it-didaktik”

21st century skills og læringsteknologi?

Så hvad har alt dette med læringsteknologi at gøre? Ja, sådan som jeg ser det, er det lige præcis i forhold til at kvalificere udviklingen af disse kompetencer, at læringsteknologi for alvor også har et stort potentiale. En helt klar pointe er ihvertfald, at de centrale læringskompetencer (de 4K’er: kritisk tænkning og problemløsning, kreativitet og innovation, kommunikation og kollaboration) i stadigt flere dele af vores samfund netop udspiller sig gennem brug af forskellige teknologier. Bl.a. derfor er det vigtigt, at eleverne også oplever, at teknologi kan bruges til andet end at levere traditionel undervisning med “strøm på”.

En anden central pointe ligger i forhold til undervisernes håndtering af mer-kompleksiteten i undervisningen. Mange forskellige tjenester og apps understøtter procesorienterede arbejdsformer, hvor underviserne kan følge elevernes progression tæt og stilladsere, udfordre, fastholde og fremme refleksion over læreprocessen f.eks. gennem kommentarer og diskussionsfaciliteter. Arbejds- og præsentationsportefølje teknologier (e-porteføljer) har også et kæmpe potentiale for både at fremme refleksion over læring og for at muliggøre, at underviserne kan holde eleverne tæt. På den måde kan teknologien kvalificere overblik og indblik i alle grupper og elevers progression og fungere som et uundværligt værktøj i formative evalueringstilgange.

En tredje pointe ligger i, at det ville være at afskrive sig selv og sine elever fra en masse muligheder for at inddrage autentiske læringsscenarier, hvis ikke forskellige teknologier anvendes til dataindsamling og kommunikation mellem forskellige kulturer, undervisere, elever og eksperter både i nærmiljø og på tværs af landegrænser. Lignende åbenbare læringsteknologiske potentialer ligger i at understøtte og kvalificere udviklingen af de kollaborative, kommunikative, kreative og innovative kompetencer.

Inspiration

Der findes mange forskellige apps og tjenester af høj kvalitet, der ligger lige til højrebenet i forhold til at understøtte udviklingen af 21st century skills. Her linker vi til et lille udpluk til inspiration. Alle teknologier er helt gratis og kan bruges på elevernes computere eller mobile enheder. Du kan finde mere inspiration og mange flere apps og tjenester på Web2Bevisets online kurser.


Se inspiration “Gratis læringsteknologier til 21st century skills”

Håber, at denne anden del i artikelserien har bidraget med klarhed over hvad “21st century skills” er, hvilke didaktiske og læringsteknologiske konsekvenser det får, når elevernes kompetenceudvikling målrettes det 21.århundrede og at artiklen har bidraget til inspiration og sat tanker i gang. De sidste to dele af artikelserien vil gå mere i dybden med mere praktiske modeller, der er udviklet med inspiration fra “21st century skills” og som i højere grad peger ned i en direkte implementering i undervisningen.

 

Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent og lærer med arbejdsområde inden for læringsteknologi.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *